Hvad koster et tegltag? Pris, levetid og regler i 2025

røde teglsten og tegltag
Siden kan indeholde reklame i
Denne side kan være en annonce og kan indeholde partnerprodukter. Læs mere her.

Et tegltag er en klassisk og holdbar løsning, som bruges på mange danske parcelhuse, villaer og landejendomme. Tegltagsten fås både som vingetegl og falstagsten i ler eller betontypen. Et nyt tegltag koster i 2025 typisk mellem 1.100 og 1.800 kr. pr. m², afhængig af type, undertag og montering.

Hvis det gamle tag indeholder asbest (fx eternitplader), skal du lægge yderligere 650–945 kr. pr. m² oveni til nedtagning og bortskaffelse. Læs mere om asbest tag.

Tegltag vælges især for sin:

  • Meget lange levetid (op til 100 år)
  • Eksklusive udtryk og stor farvevariation
  • Robusthed mod vind, frost og regn
  • Egnethed til renovering og nybyggeri
  • Mulighed for bevaringsværdig stil og arkitektur

Book gratis tagtjek til dit asbesttag

Få et gratis tagtjek via Jydsk Tagteknik og en professionel vurdering af dit asbesttag.
Du får løsningsforslag og et uforpligtende tilbud med prisgaranti.

Gratis tagtjek af asbesttag – vurdering og tilbud
Jydsk Tagteknik logo Trustpilot bedømmelser
Indtast adresse, tagtype og alder.
Gennemgang af plader, render og inddækninger.
Klar vurdering: reparation, renovering eller udskiftning.
Tilbud med prisgaranti efter tagtjekket.
Forlæng tagets levetid Undgå dyre skader Autoriserede fagfolk
Book et gratis tagtjek
100% uforpligtende – gælder fastland og brofaste øer.

Tegltag pris

Et nyt tag med tegl koster i 2025 typisk mellem 1.200 og 2.000 kr. pr. m², afhængigt af valg af tegltype (enkelt- eller dobbeltkrum, håndstrøgne, glaserede), tagets kompleksitet og behov for undertag eller ekstra isolering.

Prisen inkluderer materialer, lægter, undertag, fastgørelse og professionel montering – men ikke fjernelse af gammelt tag eller sanering ved fx asbest. Læs mere om nyt tag pris i 2025.

Hvis der ligger et asbestholdigt eternittag under det gamle tegltag, skal du forvente ekstraomkostninger på 650–945 kr./m² til sikker nedtagning og korrekt bortskaffelse via godkendt anlæg.

For et typisk 120 m² tag kan den samlede pris for asbestfjernelse og nyt tegltag dermed ende mellem 222.000 og 353.400 kr., alt efter kompleksitet og tilvalg.

Prisoversigt – Eksempel på tegltag med og uden asbest (2025)

Tegltag-type Pris for nyt tag + Asbestnedtagning Totalpris pr. m²
Røde tegl (naturbrændte) 1.200 kr. 785 kr. 1.985 kr.
Sorte tegl (engoberede) 1.400 kr. 785 kr. 2.185 kr.
Sorte tegl (glaserede) 1.600 kr. 785 kr. 2.385 kr.
Priserne er vejledende og beregnet for 120 m² tag med almindelig adgang og uden specialløsninger. Sorte tegl er typisk dyrere pga. overfladebehandling som engobering eller glasering.

Overslag på nyt tegltag med asbestfjernelse (2025)

Del af projekt Pris pr. m² / enhed Antal Totalpris
Asbestnedtagning og bortskaffelse 785 kr. 120 m² 94.200 kr.
Nyt undertag og opbygning 295 kr. 120 m² 35.400 kr.
Efterisolering (200 mm) 185 kr. 120 m² 22.200 kr.
Røde tegl inkl. montering 1.200 kr. 120 m² 144.000 kr.
Samlet pris for 120 m² 295.800 kr.
Alle priser er inkl. moms og vejledende. Eksemplet gælder røde teglsten og forudsætter almindelig adgang uden specialkrav.

Hvad koster det hele?

Ved en fuld tagrenovering med asbestfjernelse, nyt undertag, efterisolering og et nyt tag med røde teglsten, ender prisen typisk omkring 295.800 kr. for et tag på 120 m². Prisen inkluderer både miljøsanering, materialer og professionel montering – og forudsætter normal adgang til tagfladen.

Samlet økonomisk overblik:

  • Asbestnedtagning og bortskaffelse: 785 kr./m²
  • Nyt undertag og opbygning: 295 kr./m²
  • Efterisolering (200 mm): 185 kr./m²
  • Røde teglsten med montering: 1.200 kr./m²

Samlet totalpris (120 m²): ca. 295.800 kr.
Gennemsnitlig pris pr. m²: ca. 2.215 kr./m²

Tegltag pris m2

Når man ser på m²-prisen isoleret, er tegltag en af de mest holdbare og traditionelle tagløsninger i Danmark. Selve teglstenene koster fra 160 til 260 kr./m² afhængigt af type og farve, men det er undertag, lægter og den faglige montering, der udgør den største del af prisen.

Den samlede pris for et nyt tegltag med røde sten, undertag og korrekt opbygning ligger typisk mellem 1.100 og 1.350 kr./m² i 2025. Prisen kan dog være højere ved komplicerede tagkonstruktioner eller specialsten.

Faktorer der kan påvirke prisen:

  • Valg mellem røde og sorte tegl (sorte er typisk 10–15 % dyrere)
  • Om undertag og lægter skal udskiftes eller forstærkes
  • Tagets hældning, antal kviste og gennembrydninger
  • Behov for ekstra isolering og fugtsikring
  • Adgangsforhold og krav til stillads og sikkerhed

Pris på tegltag pr. m² – Eksempel uden asbest (120 m²)

Her ses et realistisk eksempel på prisen for et nyt tegltag, hvor det gamle tag ikke indeholder asbest. Eksemplet inkluderer røde vingetegl, nyt undertag og efterisolering af loftet:

Tagrenovering Pris pr. m² Areal Totalpris
Røde vingetegl (materialer og montering) 1.050 kr. 120 m² 126.000 kr.
Undertag og opbygning 295 kr. 120 m² 35.400 kr.
Efterisolering (200 mm) 185 kr. 120 m² 22.200 kr.
Samlet pris for 120 m² 183.600 kr.
Eksemplet forudsætter et gammelt tag uden asbest og almindelig adgang til tagfladen.

Hvad bestemmer prisen pr. m² på tegltag?

Prisen på et nyt tegltag afhænger af mere end blot prisen på teglstenene. Særligt tagets konstruktion, adgangsforhold og ekstraarbejde som undertag og isolering spiller en stor rolle for den samlede m²-pris:

  • Valg af tegltag og kvalitet
    (Valget mellem vingetegl, falstagsten, røde eller sorte tegl samt producent har betydning for både pris og holdbarhed)
  • Undertag og opbygning af konstruktionen
    (Tegltag kræver stærk lægteafstand og undertag – ofte skal både brædder og spærsystem tilpasses)
  • Adgangsforhold og tagets hældning
    (Tage med nem adgang og standardhældning er billigere at lægge end komplekse tagflader med stilladsbehov)
  • Gennembrydninger og tilpasninger
    (Inddækning af kviste, skorstene og ovenlysvinduer gør arbejdet mere tidskrævende og øger prisen)
  • Tilvalg som isolering og tagrender
    (Isolering, udskiftning af tagrender og sternbrædder medfører ekstra udgifter – men giver samlet bedre energiværdi)

Sammenlign tagtyper, levetid, klima aftryk og priser

Det er en god idé at kende forskellen på de mest populære materialer, før du beslutter dig. Herunder kan du nemt sammenligne tagtyper i Danmark ud fra levetid, pris og klimaaftryk (CO₂ pr. m²).

Klik på “Læs mere” for at få detaljerede fordele, ulemper og priseksempler.

Betontagsten

Betontagsten

Levetid:
Prisniveau:
Klima: 25–30 kg CO₂/m²
Læs mere
Eternittag

Eternittag

Levetid:
Prisniveau:
Klima: 3,5–5,5 kg CO₂/m²
Læs mere
Ståltag

Ståltag

Levetid:
Prisniveau:
Klima: 12–20 kg CO₂/m²
Læs mere
Tagpap

Tagpap tag

Levetid:
Prisniveau:
Klima: 6,5–7,5 kg CO₂/m²
Læs mere
Tegltag

Tegltag

Levetid:
Prisniveau:
Klima: 35–45 kg CO₂/m²
Læs mere
Skifertag

Skifertag

Levetid:
Prisniveau:
Klima: 0,4–1,2 kg CO₂/m²
Læs mere

Er der asbest i tegltag?

Selvom selve teglstenene ikke indeholder asbest, er det vigtigt at være opmærksom på underlaget, hvis du vil udskifte et gammelt tag med nyt tegltag. Mange huse fra før 1990 har eternitplader med asbest som undertag eller underlag under de gamle tegl.

I nogle tilfælde er der også brugt asbestholdig mørtel, tagpap eller rørinddækning omkring skorstenen. Derfor bør man altid få foretaget en asbesttest, før arbejdet går i gang.

Ved fund af asbest skal fjernelsen udføres af en autoriseret virksomhed og anmeldes til kommunen minimum 14 dage før opstart. Det påvirker både projektets tidsplan og økonomi, men er nødvendigt af hensyn til sikkerhed og lovgivning. Læs mere om asbest i vores håndbog.

Tjekliste ved udskiftning af tag med asbest:

  • Tegltag indeholder ikke asbest – men underlag og inddækning kan gøre det
  • Undersøg om der ligger eternitplader under det gamle tag
  • Få foretaget en professionel asbesttest før arbejdet starter
  • Nedtagning kræver autoriseret firma og anmeldelse til kommunen
  • Ekstraudgifter på 650–945 kr./m² ved sanering og bortskaffelse

Udskiftning af asbestholdigt eternittag til teglstens tag

Mange danske huse har stadig gamle eternittage med asbest – især tagplader fra før 1988. Hvis du ønsker at skifte til et mere holdbart og æstetisk materiale som tegl, skal du først tage højde for de særlige krav til fjernelse af asbest. Nedtagningen må kun udføres af godkendte firmaer med autorisation, og arbejdet skal anmeldes til kommunen i god tid, typisk mindst 14 dage før opstart.

I modsætning til eternit vejer tegl betydeligt mere, og det stiller større krav til tagets bæreevne. Det kan være nødvendigt at forstærke spær og lægter, ligesom der næsten altid skal lægges nyt undertag.

Udskiftningen er derfor et større projekt – men til gengæld får du et tag, der holder i op til 100 år og kræver minimal vedligeholdelse.

Det skal du vide ved udskiftning til tegltag:

  • Kræver professionel nedtagning og bortskaffelse af asbest
  • Skal anmeldes til kommunen før start
  • Tegltag vejer op mod 45 kg/m² – konstruktionen skal kunne bære det
  • Nyt undertag og undertømmer er som regel nødvendigt
  • Mulighed for at isolere samtidig og forbedre boligens energistandard

Tegltag levetid

Tegltag er blandt de mest holdbare tagtyper på markedet og har en forventet levetid på 70 til 100 år, afhængigt af kvaliteten og vedligeholdelsen. Tegl er brændt ler, som ikke nedbrydes af UV-stråling eller frost på samme måde som mange andre materialer. Det betyder, at tagets funktion og udseende kan holde i generationer – især hvis undertaget også er i god stand.

En vigtig forudsætning for den lange levetid er korrekt montering og regelmæssig vedligeholdelse af rygninger, inddækninger og tagrender. Hvis undertaget bliver utæt, kan fugtskader dog forkorte levetiden markant – især på ældre huse.

Fordele ved lang levetid på tegltag:

  • Meget lav levetidsomkostning over 50–100 år
  • Høj gensalgsværdi og attraktivt for boligkøbere
  • Robust over for storme, sne og temperaturskift
  • Kræver sjældent udskiftning af selve tagfladen
  • God totaløkonomi, trods højere startomkostning

Tagsten typer af teglstens tag

Der findes flere forskellige tagsten typer af tegltag, som adskiller sig i udseende, pris og lægningsmetode. De mest almindelige er vingetegl og falstagsten, men der findes også engoberede og glaserede tegl med højere modstandsdygtighed mod alger og slid. Valget afhænger både af æstetik, taghældning og økonomi.

Det er vigtigt at vælge en type, der passer til husets stil og konstruktion – især hvis du udskifter et let tag som eternit med tungere tegl.

Almindelige typer tegltag:

  • Vingetegl: Klassisk bølget form, meget brugt i Danmark
  • Falstagsten: Fladere og nemmere at lægge tæt – god til lav hældning
  • Glaserede tegl: Højglans og lang levetid – dyrere, men alger afvises let
  • Engoberede tegl: Mat overflade med slidstærk behandling – populært valg
  • Håndstrøgne tegl: Unikt og rustikt udseende – ofte til ældre huse eller renovering

Montering og krav til tegltag

Et tegltag kræver en solid tagkonstruktion, da materialet er tungt sammenlignet med fx eternit og tagpap. Typisk vejer et tegltag omkring 40–50 kg/m². Det betyder, at spærene og undertaget skal kunne bære vægten – især hvis man skifter fra et let tagmateriale. Mange ældre huse skal derfor forstærkes, før et tegltag kan lægges.

Derudover stiller Bygningsreglementet krav til korrekt fastgørelse af teglsten for at sikre mod stormskader. I kystnære områder og udsatte zoner skal en større andel af teglene fastgøres med bindere eller skruer.

Tekniske krav og forhold ved montering af tegltag:

  • Stærk tagkonstruktion er nødvendig pga. teglens vægt
  • Undertag kræves – typisk fast underlag og tagfolie eller plader
  • Minimumshældning varierer – de fleste tegltag kræver 25–30°
  • Stormsikring skal udføres efter gældende regler og vindzoner
  • Professionel lægning anbefales pga. fugtsikring og detaljeinddækning

Kilder:

Kapitel 4 – Konstruktioner
Find afsnittet om tagkonstruktioner, dimensionering og bæreevne her (inkl. krav ved tung tagbelægning): BR18 – Kapitel 4 Konstruktioner (§340‑357)

Kapitel 11 – Klimaskærm
Her finder du regler om ventilering, fugtsikring, tagdækning og isolering: BR18 – Kapitel 11 Klimaskærm & Energiforbrug

For stormfast montering af tegl skal man desuden følge SBi-anvisning 231 eller producentens monteringsvejledning (fx Monier eller Randers Tegl).

Tegltag uden undertag

Et tegltag uden undertag kan være muligt i enkelte tilfælde, men det er ikke anbefalet ifølge nutidens byggestandarder. Undertaget fungerer som en vigtig ekstra beskyttelse mod regn, sne og fygesne – særligt ved kraftig blæst eller hvis teglene forskydes.

Ifølge både SBi 231 og Bygningsreglementet bør tage med taghældning under ca. 40° altid have et fast undertag eller en diffusionsåben dug.

Tegltag uden undertag – hvornår og hvorfor (ikke):

  • Kun muligt på meget stejle tage – typisk over 45° og i lægivende omgivelser
  • Kræver særlig type tegl med god overlap og korrekt lægteafstand
  • Stor risiko for fugtskader ved slagregn og fygesne
  • Undertaget beskytter mod kondens og forlænger levetiden på tagkonstruktionen
  • Uden undertag er tagrummet sårbart over for utætheder og træk

Konklusion: Tegltag uden undertag er teknisk muligt, men bør kun anvendes i meget gunstige forhold og efter nøje vurdering af lokal vindpåvirkning og hældning. I de fleste tilfælde er et undertag nødvendigt – både for holdbarhed, tæthed og forsikringsgodkendelse.

Fordele og ulemper ved teglsten

Når du overvejer nyt tag, er det vigtigt at kende både fordelene og ulemperne ved de forskellige materialer. Tegltag er et populært valg i Danmark – ikke mindst på grund af dets klassiske udseende, holdbarhed og høje kvalitet. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle huse.

Teglsten er væsentligt tungere end mange andre tagtyper, og det kræver, at tagkonstruktionen kan bære vægten. Samtidig er materialet dyrere end fx tagpap og eternit, men til gengæld får du en løsning med meget lang levetid og lavt CO₂-aftryk.

Nedenfor ser du en samlet oversigt over fordele og ulemper ved tegltag – så du bedre kan vurdere, om det er den rette løsning for dit tagprojekt:

Fordele Ulemper
Meget lang levetid – ofte 70–100 år Høj vægt kræver stærk tagkonstruktion
Elegant og klassisk udseende Relativt høj pris pr. m² inkl. montering
Lavt CO₂-aftryk ved brændte lertegl Ikke velegnet til tage med lav hældning
God lydisolering og modstandsdygtighed Mere tidskrævende montering
Kan repareres og vedligeholdes i sektioner Kan kræve særlig tilladelse ved bygningsfredning

Klima og CO₂-aftryk ved tegltag

Tegltag regnes for et af de mere klimavenlige valg blandt tunge tagmaterialer – især når man medregner den lange levetid. Ifølge Materialepyramiden.dk ligger CO₂-udledningen typisk på 35–45 kg CO₂ pr. m² for brændte tegltagsten.

Det er højere end fx eternit (15–18 kg CO₂/m²) og tagpap (6,5–7,5 kg CO₂/m²), men til gengæld holder tegl i op til 70–100 år, hvilket giver et lavt gennemsnitligt klimaaftryk over tid.

Tegl er et naturmateriale uden skadelige stoffer og kræver minimal vedligeholdelse. Den største miljøbelastning sker under produktionen, hvor tegl brændes ved meget høje temperaturer. Til gengæld kan gamle teglsten genbruges som fyldmateriale eller knuses til ny produktion.

Kort overblik – CO₂ og miljø ved tegltag:

  • CO₂-aftryk: ca. 35–45 kg CO₂/m² ifølge Materialepyramiden.dk
  • Meget lang levetid mindsker det samlede aftryk
  • Naturligt materiale uden miljøskadelig kemi
  • Kan genanvendes efter endt levetid
  • Miljøpåvirkningen stammer primært fra brændingsprocessen

Konklusion – Er tegltag det rigtige valg?

Et tegltag er en investering i både æstetik, holdbarhed og værdi. Med en levetid på op til 100 år og et klassisk udtryk, der klæder både ældre villaer og moderne huse, er teglsten blandt de mest attraktive tagmaterialer på det danske marked. Prisen ligger typisk mellem 1.100 og 1.800 kr./m², men kan stige til over 2.200 kr./m², hvis der også skal fjernes asbest og etableres nyt undertag.

Samtidig er tegl et bæredygtigt valg med lavt klimaaftryk over tid, da det kræver minimal vedligeholdelse og kan genbruges. Den største ulempe er vægten, som kræver en stærk tagkonstruktion og kan medføre ekstraarbejde ved udskiftning fra lette tagtyper som eternit.

FAQ om tegltag og teglsten

Hvad koster et tegltag pr. m²?

Et nyt tegltag koster typisk mellem 1.100 og 1.800 kr. pr. m² i 2025. Prisen afhænger af valg af tegltype, tagets kompleksitet, behov for undertag og eventuel asbestnedtagning. Hvis der skal fjernes asbest, skal du lægge 650–945 kr. pr. m² oveni.

Hvad er dyrest, tagpap eller tegl?

Tegl er generelt dyrere end tagpap. Tagpap koster typisk 750–1.250 kr./m², mens tegltag ligger på 1.100–1.800 kr./m². Til gengæld holder tegl 2–3 gange længere, hvilket giver en lavere levetidspris.

Hvad koster et rødt tegltag?

Et rødt tegltag med undertag og montering koster ca. 1.200 kr. pr. m². For et 120 m² tag vil den samlede pris uden asbest være omkring 183.600 kr. inkl. undertag og efterisolering.

Hvor ofte skal tegltag skiftes?

Et tegltag skal typisk først udskiftes efter 70–100 år. Levetiden afhænger af kvalitet, montering og vedligeholdelse. Et intakt undertag og korrekt fastgjorte sten er afgørende for levetiden.

Er der asbest i tegltag?

Selve tegl indeholder ikke asbest, men der kan være asbest i undertaget – fx eternitplader under gamle tegl. Derfor bør du altid få foretaget en asbesttest ved udskiftning af gamle tage.

Hvad koster 100 kvm tegltag?

Et nyt tegltag på 100 m² koster typisk mellem 110.000 og 180.000 kr. inkl. montering. Prisen stiger, hvis der er behov for nyt undertag, efterisolering eller asbestnedtagning.

Hvad koster understrygning af tegltag?

Understrygning af tegltag koster normalt mellem 200 og 400 kr. pr. m², afhængigt af tilstand, adgangsforhold og valgt metode. Det kan forlænge levetiden og tætne gamle tegl.

Relateret artikler