Hvor sidder nummeret på asbestplader?

Hvor sidder nummeret på asbestplader, og hvad betyder det egentlig? Det er et spørgsmål, mange husejere stiller, når de står med gamle tagplader, der måske indeholder asbest. Nummeret kan hjælpe med at afgøre, om pladen er produceret før eller efter asbest blev forbudt i Danmark.

Det sidder ofte præget i kanten eller på bagsiden af pladen – men det kan være svært at finde. I mange tilfælde er pladen slidt, mosdækket eller uden mærkning. Her bør man være ekstra forsigtig og antage, at der er asbest.

Ofte sidder nummeret på asbestplader:

• Nummeret sidder typisk på kanten eller bagsiden af pladen.
• Plader fra før 1990 indeholder ofte asbest – især uden CE-mærke.
• Kan du ikke finde et nummer, bør du gå ud fra, at pladen indeholder asbest.

Asbest i tagplader årstal

Asbest blev brugt i danske tagplader i flere årtier – særligt i bølgeeternit og facadeplader. Det er derfor vigtigt at kende produktionsåret, hvis du vil vurdere risikoen. Asbest blev først forbudt i Danmark i 1986, men mange plader fra 1980’erne og før indeholder stadig asbest. Er pladen uden CE-mærke og fra før 1990, er sandsynligheden høj.

Oversigt: Asbest i tagplader efter årstal

Hvorfor er nummeret på asbestplader vigtigt?

Hos Asbestrenovering.dk oplever vi, at mange husejere først begynder at interessere sig for pladernes nummer og produktionskode, når de overvejer at male, nedrive eller udskifte taget.

Denne usikkerhed er forståelig – og vigtig. For selvom CE-mærkning blev indført i starten af 1990’erne, findes der stadig titusindvis af boliger i Danmark med tagplader uden mærkning – især fra perioden 1950 til 1985, hvor asbest blev brugt udbredt i både tag- og facadebeklædning.

Ifølge Miljøstyrelsens rapport Problematiske stoffer i byggeri (2016) er eternitplader fra før 1990 en kendt kilde til asbest – særligt hvis de mangler CE-mærke eller produktionsnummer. Det gør det vanskeligt at identificere materialet uden enten kendskab til nummerstrukturen eller en laboratorietest.

En opgørelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Arbejdstilsynet peger på, at op mod
1 til 1,33 millioner bygninger i Danmark fortsat kan indeholde asbestholdige byggematerialer – ikke kun i taget, men også i vægge, lofter og tekniske installationer.

Derudover viser en gennemgang fra Teknologisk Institut, at over 70 % af tag- og facadeplader fra før 1985 indeholder asbest, og at mange af disse mangler synlig mærkning. Derfor anbefaler vi altid, at man får foretaget en asbest test – især før renovering eller nedrivning.

Dokumentation og kilder

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har tidligere estimeret, at op mod 1 million bygninger i Danmark kan indeholde asbestholdige materialer, både indvendigt og udvendigt.
– SBi og Arbejdstilsynet via Folketingets bilag 666014

Ifølge Miljøstyrelsens Problematiske stoffer i byggeri (2016) er eternitplader fra før 1990 en kendt kilde til asbest, især hvis de er uden CE-mærke. – Problematiske stoffer i byggeri (2016)

Eternitplader uden nummer og med nummer

Hvor sidder nummeret på asbestplader? Det sidder typisk i kanten eller på bagsiden. Men mange ældre eternitplader har slet ikke noget nummer. Hvis nummeret mangler, skal du være ekstra opmærksom – risikoen for asbest er høj.

LÆS OGSÅ: Hvordan ser asbest ud og hvordan genkender du det?

Eternitplader uden nummer

Mange ældre tagplader er uden mærkning. Det gælder især tage fra før 1990, hvor CE-mærkning og produktionskoder ikke var standard. Disse plader er typisk:

• Grå og porøse med cementlignende overflade
• Uden refleks eller glat overflade
• Installeret i parcelhuse fra 1950 til 1985
• Brugt til både tag og facade

Hvis pladen ingen synlig mærkning har, bør du altid antage, at den kan indeholde asbest – især hvis huset er opført før 1990.

Eternitplader asbest nummer

Hvor står nummeret på eternitplader? Typisk på kanten eller bagsiden af pladen. Nummeret kan afsløre, om pladen er produceret med asbest – men du skal kunne tyde koden korrekt.

Her er en komplet oversigt over eternitplader asbest nummer, som ændrede sig over tid:

Hvad betyder koden?

• Maskinnummer: 6, 06, 8, 08, 9, 09, 10, 11, 12, 14 = Bruges i både asbest og asbestfri plader
• Årstalskode: Vist som 1 ciffer i nyere plader (f.eks. “4” = 1984, “7” = 1987)
• Vagtskifte: 3 cifre før okt. 1986 (001–945), herefter 4 cifre (0001–1113)

OBS: Første generation af asbestfrie plader (B6/B7 fra 1985–1988) havde mange nedbrud og bør også udskiftes.

Hvordan finder man ud af hvilken tagplade man har?

Mange boligejere ved ikke, hvilken type tagplader der sidder på deres hus – og endnu færre ved, om de indeholder asbest. Men du kan faktisk finde mange svar direkte på pladen. Nummeret, udseendet og alderen er dine vigtigste ledetråde.

Sådan tjekker du dine tagplader:

• Tjek for et nummer: Kig på pladens bagside eller langs kanten. Her kan der stå en talkode på 5–8 cifre.
• Sammenlign med kendte koder: Brug en guide (som den i artiklen) til at afkode, om nummeret er fra en periode med asbest.
• Se på overfladen: Bølgeeternit er grå, ru og uden CE-mærkning – et tegn på alder og mulig asbest.
• Tjek bygningens opførelsesår: Er dit hus bygget før 1990, er der stor sandsynlighed for asbest.
• Få foretaget en laboratorietest: Hvis du er i tvivl – få taget en prøve og få den testet professionelt.

LÆS OGSÅ: Asbest levetid på eternitplader og fibercement

Hvilke plader er der asbest i?

Asbest blev brugt i mange typer tag- og facadeplader frem til slutningen af 1980’erne. Det betyder, at der ikke kun er risiko i bølgeeternit – men også i flere andre byggematerialer.

Hvis din bygning er fra før 1990, bør du være ekstra opmærksom på følgende typer:

• Bølgeeternitplader (B5, B6, B7) – mest udbredt, og næsten altid med asbest før 1988
• Skifereternit – ligner naturskifer, men produceret med asbest
• Plane eternitplader – ofte brugt til gavle, udhæng og udhuse
• Indendørs plader – fx loft- og vægplader i kældre og teknikrum
• Ældre stålplader – kan have isolering med asbest på bagsiden

Hvad betyder B6 og B7 tagplader?

B6 og B7 er betegnelser for to typer bølgeeternitplader, der blev brugt bredt i Danmark fra 1960’erne og frem. De blev produceret af Dansk Eternit og var blandt de mest udbredte tagmaterialer – især til parcelhuse, udhuse og landbrugsbygninger.

• B6-plader: Har 6 bølger, bruges ofte til almindelige hustage
• B7-plader: Har 7 bølger og lidt større dækbredde, bruges bl.a. til erhverv og landbrug
• Asbestindhold: Begge pladetyper indeholdt asbest før 1988
• Første asbestfri versioner: Kom i slutningen af 1984, men tidlige partier havde dårlig holdbarhed
• CE- og NT-mærkning: Findes kun på nyere asbestfrie plader

Hvis du har gamle B6 eller B7 plader uden NT-kode eller CE-mærke, bør du få dem testet, da de med stor sandsynlighed indeholder asbest.

Konklusion: Tjek tagets eternitplader nummer

Hvis du står med ældre eternitplader og er i tvivl om indholdet, er nummeret og CE-mærkningen vigtige spor – men de er ikke altid til stede eller til at tyde.

Når op mod 1,3 millioner bygninger i Danmark stadig kan indeholde asbest, og over 70 % af plader fra før 1985 er asbestholdige (Teknologisk Institut), er det afgørende at handle med omtanke. Det beskytter både din sundhed – og din pengepung.

Uden mærkning eller produktionsnummer er det umuligt at være sikker. Derfor anbefaler vi altid, at du får foretaget en professionel asbesttest, før du maler, udskifter dit tag eller river ned. En lille investering i dag kan forhindre store problemer i morgen.