Købe hus med asbest tag? Det skal du være opmærksom på
Hvis du skal købe hus med asbest tag kan det godt virke skræmmende ved første øjekast – og med god grund. Asbest er kendt for sine sundhedsskadelige egenskaber og forbindes ofte med dyre udskiftninger og stram lovgivning. Læs mere om nyt tag pris i 2025.
Men virkeligheden er mere nuanceret: Et intakt asbesttag kan være fuldt funktionsdygtigt og udgøre minimal risiko, så længe det ikke er beskadiget. Samtidig kan netop asbesttaget give dig forhandlingsmuligheder på prisen.
Vigtigste ting når du skal købe hus med asbest tag:
- Tjek husets opførelsesår – huse bygget før 1988 har ofte asbestholdige tage.
- Læs tilstandsrapporten grundigt – se efter betegnelser som eternit, fibercement, samt anmærkninger om alger, revner og porøsitet.
- Undersøg tagpladernes numre – 5-6 cifre indikerer ofte asbest, mens 8 cifre eller bogstaver/“NT” tyder på asbestfri plader.
- Vurder tagets stand – intakte og tætte plader uden lækager eller skader udgør som regel ingen sundhedsrisiko.
- Se efter synlige skader – fx knækkede plader, løse skruer, fugtskader og kraftig begroning med mos.
- Forstå lovgivningen – fra 1. januar 2025 må kun autoriserede virksomheder fjerne asbestholdige materialer.
- Vær realistisk om prisen – brug asbesttag som forhandlingsargument. Prisnedslag på 50.000–150.000 kr. er ikke unormalt.
Book gratis tagtjek til dit asbesttag
Få et gratis tagtjek via Jydsk Tagteknik og en professionel vurdering af dit asbesttag.
Du får løsningsforslag og et uforpligtende tilbud med prisgaranti.
Vigtige ting du skal tjekke før du køber hus med asbest tag
Før du køber hus med asbesttag, bør du gennemgå både tilstandsrapport og taget selv. Selvom asbest sjældent nævnes direkte, kan du se tegn i materialer, alder og skader.
Nedenfor finder du en oversigt over de vigtigste ting, du skal være opmærksom på ved køb af hus med asbest tag:
| Vigtige punkter | Hvad du skal kigge efter |
|---|---|
| Tjek husets opførelsesår | Huse bygget før 1988 har ofte asbestholdige tagplader. |
| Læs tilstandsrapporten | Se efter betegnelser som eternit, fibercement, alger, revner og porøsitet. |
| Undersøg pladernes numre | 5–6 cifre tyder ofte på asbest. 8 cifre eller NT-betegnelse tyder på asbestfri plader. |
| Vurder tagets stand | Intakte, tætte og ubeskadigede plader udgør typisk ingen risiko. |
| Se efter synlige skader | Kig efter knækkede plader, fugt, løse skruer og mosvækst. |
| Forstå lovgivningen | Fra 1. januar 2025 må kun autoriserede virksomheder fjerne asbest. |
| Vurder økonomien | Brug tilstanden som forhandlingspunkt – typisk nedslag 50.000–150.000 kr. |
| Overvej alternativer | Nyt tag ovenpå, professionel maling eller udskiftning af enkelte plader. |
Brug den som tjekliste, når du gennemgår huset og tilstandsrapporten sammen med din rådgiver eller byggesagkyndige.
Er der krav om at oplyse om asbest ved boligsalg?
Nej – der er ikke noget lovkrav om, at sælger skal oplyse, at taget indeholder eller tidligere har indeholdt asbest. Asbest bliver sjældent nævnt direkte i tilstandsrapporten, medmindre det udgør en synlig skade, fx løse, porøse eller ødelagte tagplader. Derfor påhviler det i praksis køber at undersøge forholdene, fx via tagets alder, type og synlige tilstand.
LÆS OGSÅ: Tjek dit tag for asbest – Prøv vores test på 2 minutter
Hvis der tidligere er foretaget ulovlig fjernelse af asbest, eller hvis der er tale om en væsentlig skjult mangel (fx asbeststøv i loftrum), kan sælger dog blive ansvarlig – men det kræver typisk dokumentation og sagkyndig vurdering.
Husk:
- Sælger skal ikke oplyse om asbest, medmindre der er dokumenteret sundhedsrisiko
- Du bør selv tjekke prægningsnumre, byggeteknisk stand og husets opførelsesår
- Få en byggesagkyndig til at vurdere taget, hvis du er i tvivl
Vurdering af tagets tilstand
Et asbesttag kan ofte bevares i mange år, hvis det er i god stand. Derfor er det vigtigt at vurdere tagets nuværende tilstand grundigt, inden du beslutter dig for renovering eller prisforhandling.
Tjek følgende:
- Er pladerne intakte og uden revner, flænger eller porøsitet?
- Er der synlige tegn på begroning, mos eller alger? Det kan nedbryde overfladen.
- Sidder skruer og befæstelser fast, eller er der løse eller raslende dele?
- Er der tidligere udført reparationer – og er de udført professionelt?
- Hvordan ser undertag og spær ud fra loftet – er der tegn på fugt, råd eller mørke skjolder?
Undgå dyre skader – tegn på et nedslidt eternittag med asbest
Et nedslidt asbesttag kan føre til alvorlige fugtproblemer og skader på tagkonstruktionen, hvis det ikke bliver udskiftet i tide. Her er nogle klare tegn på, at taget er i kritisk stand.
Tjek for følgende:
- Afskalninger i overfladen større end en femkrone – det kræver ofte udskiftning
- Frostsprængninger eller forvitring, især omkring skruer og tagkanter
- Revner eller åbne huller, hvor vand kan trænge ind i konstruktion og isolering
- Fiberskiver under skruerne, der er løse eller er faldet ud
- Porøse fuglebånd ved tagrygningen – kan give adgang for sne og regn
- Dagslys på loftet = utæthed. Hvis du kan se lys, kan regn også komme ind
Ifølge Jysk Tagteknik gælder en tommelfingerregel: Hvis 10 % af pladerne er beskadigede, bør hele taget udskiftes.
Fordele ved at købe hus med asbest tag
Selvom asbest i taget kan virke afskrækkende, er der faktisk flere fordele ved at købe et hus med asbesttag – især hvis du er realistisk omkring renoveringsbehovet og bruger det aktivt i prisforhandlingen.
Mange boliger med eternittag fra 60’erne, 70’erne og 80’erne handles til lavere priser, netop fordi købere frygter udgiften til udskiftning. Det giver dig som køber en oplagt mulighed for at opnå prisnedslag og planlægge renovering på dine egne vilkår.
Fordelene ved at købe hus med asbest tag:
- Lavere udbudspris: Huse med asbest tag er typisk billigere end tilsvarende huse med nyt tag.
- Stærkt forhandlingsgrundlag: Du kan ofte få 50.000–150.000 kr. i nedslag ved at dokumentere udskiftningsbehovet.
- Modernisering ved eget valg: Hvis du planlægger nyt tag, isolering eller energiforbedringer, kan du tilpasse løsningen fra start.
- Lang levetid – hvis intakt: Et asbesttag i god stand kan i visse tilfælde holde 5–10 år endnu, før udskiftning er nødvendig.
- Mulighed for tilskud og håndværkerfradrag: I nogle tilfælde kan du få støtte til fjernelse og energirenovering i forbindelse med nyt tag. Fx ved efterisolering af loftet. Selve fjernelsen af asbest er som udgangspunkt ikke tilskudsberettiget.
Det vigtigste er, at du får lavet en grundig vurdering af taget, kender reglerne og får flere tilbud, så du ved præcis, hvad omkostningen og potentialet er.
Sådan vurderes et typisk 70’er hus med asbesttag
Mange huse fra 1960’erne og 1970’erne har stadig det oprindelige tag, som typisk består af bølgeeternit – ofte med asbest. Men det er ikke alle tage, der nødvendigvis skal udskiftes med det samme. Læs mere om nyt tag på 70'er hus i 2025.
Lad os tage et konkret eksempel:
En bolig fra 1974 sættes til salg. Tilstandsrapporten nævner “begroning og overfladeslid på tagplader”. Huset er opført med eternitplader, men der står ikke noget direkte om asbest.
Ved nærmere gennemgang vurderes følgende:
- Huset er bygget i 1974 → høj sandsynlighed for asbest
- Taget er over 45 år gammelt → nærmer sig slutningen af sin levetid
- Pladerne har enkelte revner og afskalninger større end en femkrone
- Loftet viser fugtskjolder omkring tagrygning
- Præget nummer viser 6 cifre → sandsynligvis asbestholdigt

Hvad koster det at købe hus med asbest?
Prisen på at få fjernet og udskiftet et asbesttag afhænger af tagets størrelse, adgangsforhold, valg af nyt materiale og hvor i landet huset ligger.
Det er vigtigt at indhente flere tilbud, da priserne kan variere betydeligt – og husk, at arbejdet skal udføres af autoriserede virksomheder fra 2025.
Typiske prisniveauer for et almindeligt parcelhus:
- Nedtagning af asbesttag: 40.000 – 70.000 kr.
- Miljøgodkendt bortskaffelse: 5.000 – 10.000 kr.
- Nyt tag inkl. lægter og montering: 100.000 – 200.000 kr.
I alt kan det koste 150.000 – 250.000 kr., afhængigt af tagtype og entreprise.
Læs mere om priser på udskiftning af tag med asbest.
Brug prisoverslaget som forhandlingsgrundlag. Det er ikke usædvanligt at opnå nedslag på 50.000 – 150.000 kr., hvis taget vurderes at skulle skiftes inden for få år.
Priseksempel: Hvad koster det at udskifte asbesttag på et 140 m² hus?
Hvis du køber et ældre hus med asbesttag, skal du være forberedt på, at en fuld tagrenovering kan involvere meget mere end blot nye tagplader.
Her er et realistisk priseksempel for et parcelhus på 140 m², hvor både tag, isolering, undertag og skorsten skal udskiftes:
| Typiske udgifter ved at købe hus med asbest tag | Pris for 140 m² tag (inkl. moms) |
|---|---|
| Nedtagning af asbest tag | 45.000 – 65.000 kr. |
| Indpakning i godkendte bigbags og håndtering | 8.000 – 12.000 kr. |
| Miljøgodkendt bortskaffelse af affald | 5.000 – 10.000 kr. |
| Transport og miljøtillæg | 4.000 – 6.000 kr. |
| Montering af nyt tag inkl. undertag og lægter | 75.000 – 115.000 kr. |
| Isolering af loft (ca. 250–300 mm) | 20.000 – 30.000 kr. |
| Nedrivning af skorsten | 8.000 – 15.000 kr. |
| Inddækninger, tagrender og udluftning | 15.000 – 20.000 kr. |
| Samlet pris for komplet udskiftning | 180.000 – 270.000 kr. |
*Pris for udskiftning af asbest tag i 2025 ligger typisk på 650–945 kr. pr. m².
Er det dumt at købe hus med asbest tag?
Når du skal købe et hus med asbesttag, er det ikke nødvendigvis dumt – men det kræver omtanke. Asbest er farligt, når det beskadiges eller nedtages, men udgør ingen sundhedsrisiko, hvis taget er intakt.
LÆS OGSÅ: Prøv vores gratis tagberegner på asbest fjernelse
Mange eternittage med asbest kan holde i 30–50 år, men skal til sidst udskiftes. Det er vigtigt at kende reglerne, da privatpersoner fra 2025 ikke længere må fjerne det selv. Derfor bør tagets stand, alder og de fremtidige udgifter regnes med i boligkøbet.
Andre ting du bør undersøge før køb
Ud over tagets stand og reglerne for asbest, er der flere praktiske og økonomiske forhold, du bør tage højde for. Disse forhold kan påvirke både din daglige drift af huset og den fremtidige gensalgsværdi. Nogle banker eller forsikringsselskaber kan desuden stille krav eller forbehold, når der er asbest involveret.
Vigtige forhold du måske overser:
- Dækker din husforsikring asbesttag eller skader på det?
- Kræver banken, at taget udskiftes ved boligfinansiering?
- Er der mulighed for håndværkerfradrag eller lokale tilskud?
- Kan eternittaget skabe problemer ved gensalg?
- Er der adgang til dokumentation for tagets alder og materialer?
- Er der korrekt registrering i BBR og tilstandsrapporten?
Hvad er asbest – og hvorfor findes det i mange tage?
Asbest er en naturlig fiber, der tidligere blev brugt i byggematerialer på grund af dets styrke, brandmodstand og isoleringsevne. Det blev især anvendt i bølgeeternitplader og skiferplader på tage fra 1950’erne til slutningen af 1980’erne. I dag er asbest forbudt i nye materialer, men det findes stadig i mange ældre bygninger – især på tage.
- Tagplader med asbest er ikke farlige, så længe de er intakte og ikke beskadigede.
- Det er først ved brud, nedtagning eller slitage, at asbestfibre kan frigives og blive sundhedsskadelige.
Forskningsbaseret viden: Skal asbesttage fjernes?
Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) findes der op mod 1 mio. bølgeeternittage med asbest i Danmark. Det reelle tal kan være højere, da mange boligejere ikke har opdateret oplysninger i BBR.
SBi-forsker Torben Valdbjørn Rasmussen advarer dog mod at kræve en generel fjernelse af alle asbesttage. Han påpeger, at vi ikke har tilstrækkelig viden om konsekvenserne – især om hvor mange fibre der frigives ved storskala nedrivninger i tætte boligområder.
“Faktuelt ved vi som fageksperter ikke, hvad det vil medføre af luftbårne fibre i hele villakvarterer,” udtaler han i Bygge- og Anlægsavisen.
Denne nuance står i kontrast til mange kommercielle hjemmesider, der konsekvent anbefaler fuld udskiftning – uanset tagets tilstand.
Hvad siger ejerskifteforsikringen om asbesttag?
Ejerskifteforsikringen dækker generelt skjulte fejl og mangler, som ikke fremgår af tilstandsrapporten – men når det gælder asbest, er dækningen begrænset. Hvis asbesttaget er nævnt som et ældre eternittag eller med synlige skader i rapporten, vil det normalt ikke være dækket. Forsikringen dækker heller ikke slitage eller udgifter til generel udskiftning.
Derimod kan du få dækning hvis der senere opdages en skjult skade forårsaget af forkert fjernelse af asbest, eller hvis der fx findes asbeststøv i loftrummet efter en tidligere nedrivning, som ikke er dokumenteret. Det kræver dog, at forholdet ikke var kendt eller burde være opdaget.
Husk:
- Send gerne tilstandsrapport og købsaftale til forsikringsselskabet inden køb
- Spørg konkret til asbestdækning i police og vilkår
- Overvej en udvidet dækning, hvis taget er i gråzonen
Tjekliste til dig som boligkøber der skal købe hus med asbest tag
Brug denne tjekliste, når du gennemgår huset, tilstandsrapporten og planlægger prisforhandling når du skal købe hus med asbest tag. Den hjælper dig med at identificere potentielle risici og skjulte omkostninger i forbindelse med et asbesttag.
Højere risiko for at taget indeholder asbest.
Disse typer indeholder ofte asbest, især før 1988.
Tegn på slid, som kan kræve udskiftning.
5–6 cifre = sandsynligvis med asbest. NT eller 8 cifre = uden asbest.
Hvis du kan se lys, kan vand og sne også trænge ind.
Tegn på utætheder i taget eller utilstrækkelig ventilation.
Særligt punkter om tagets levetid, slid eller risiko.
Prisen for en komplet udskiftning kan være 180.000–270.000 kr.
Fra 2025 må kun autoriserede virksomheder fjerne asbest.
Spørg specifikt, om de dækker skjulte problemer med asbest.
Konklusion: Skal du købe hus med asbest tag?
Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé at købe et hus med asbesttag – så længe du kender reglerne og forstår både risici og muligheder. Et intakt tag med asbest udgør ikke en akut sundhedsrisiko, og det kan give dig en stærk forhandlingsposition, hvis der er behov for udskiftning inden for få år.
Det vigtigste er, at du:
- Gennemgår tilstandsrapport og BBR-oplysninger grundigt
- Får en vurdering af tagets tilstand, især hvis det er i gråzone
- Indhenter realistiske tilbud på både asbestfjernelse og nyt tag
- Kender reglerne for autorisation og korrekt bortskaffelse
- Overvejer håndværkerfradrag ved efterisolering eller energiforbedringer
Med en faglig vurdering og de rette tilbud på hånden kan du træffe en oplyst beslutning – og ofte få et stærkt køb, hvis du er villig til at renovere i dit eget tempo. Undgå dyre fejl ved at tage kontrollen fra start.
Ofte stillede spørgsmål - Købe hus med asbest tag
Hvis du overvejer at købe en bolig med asbesttag, opstår der naturligt mange spørgsmål. Her får du svar på nogle af de vigtigste spørgsmål.
Er det farligt at bo i hus med asbest tag?
Nej, ikke hvis taget er intakt og ubeskadiget. Risikoen opstår først, når pladerne er nedbrudt, knækkede eller fjernes uden korrekt beskyttelse.
Hvornår skal asbesttag være fjernet?
Der er ikke noget krav om at fjerne asbesttag, men fra 1. januar 2025 må kun autoriserede firmaer udføre nedrivning. Udskiftning anbefales, hvis taget er slidt eller utæt.
Hvad koster nedrivning af asbesttag?
Prisen for nedrivning og bortskaffelse af asbesttag ligger typisk mellem 50.000 og 90.000 kr., afhængigt af tagets størrelse og adgangsforhold.
Hvor mange år holder et asbest tag?
Et asbesttag har normalt en levetid på 40–60 år. Mange tage fra 60’erne og 70’erne er i dag udtjente eller tæt på udskiftning.
Er regnvand fra asbesttag farligt?
Nej, det er ikke dokumenteret, at regnvand fra intakte asbesttage udgør en sundhedsrisiko. Det bør dog ikke bruges som drikkevand eller til havevanding.
Er der asbest i gammel isolering?
Normalt ikke. Asbest blev sjældent brugt som isolering, men det kan forekomme i rørisolering og tekniske installationer i ældre huse.
Kan man lægge tag ovenpå asbesttag?
Som udgangspunkt nej. Det er ikke tilladt at lægge nyt tag direkte ovenpå et asbestholdigt tag, medmindre en autoriseret virksomhed har lavet en risikovurdering og godkendt arbejdsplan. Ifølge Arbejdstilsynet skal al håndtering af asbest ske under kontrollerede forhold, og “indkapsling” uden korrekt metode kan være ulovligt.
Kan man reparere asbesttag?
Mindre reparationer er tilladt under stramme regler, men større arbejde kræver autorisation. Er pladerne porøse eller revnede, bør de udskiftes.
